bombebrian

Her kan du se det flotteste fyrværkeri i København


Indlæg skrevet : 29. november 2017

Skal du holde nytår i København i år, så er der gode muligheder for at se noget af det vildeste fyrværkeri.

Hvis du også har tradition for at se nedtællingen til det nye år i fjernsynet, så har du nok bemærket, hvor vildt fyrværkeriet er i København. Der er flere gode steder at se fyrværkeri i København både, hvis du selv vil fyre af eller bare vil se på, mens andre skyder nytåret ind.

Hvor skal jeg se fyrværkeri i København?

De mest populære steder at se fyrværkeri i København er naturligvis på Københavns Rådhusplads, hvor der er tradition for at høre rådhusklokkerne ringe det nye år ind. Et andet populært samlingssted er Dronning Louises Bro på Nørrebro.

Tivoli er også kendt for deres flotte og overdådige fyrværkeri – og det kan sagtens betale sig at kigge forbi, når de fyrer deres nytårskrudt af allerede kl. 23. Hvis du vil have det bedste udsyn, skal du se det fra Plænen, Glassalens indgange eller foran Nimb. Når du har set fyrværkeriet i Tivoli, kan du bevæge dig op mod Rådhuspladsen og opleve den vilde nytårsstemning i København.

Nytårsfest i København

Der er masser af muligheder for at holde din nytårsfest i København. Der er masser af restauranter, der tilbyder nytårsmenuer og mange natklubber har særlige nytårstilbud med entré, fri bar, champagne og kransekage. I København kan du få et brag af en nytårsfest og der er rig mulighed for at få stillet din fyrværkeri-trang. Hele dagen og natten er himlen oplyst af store raketter og gaderne runger af heksehyl.

Mangler du inspiration til fyrværkeri, som du skal fyre af i København i år?
Se med i videoen og se det store sortiment til de bedste priser.